Alt om Final Four

Oprettet 5/04 2024

9-10. april er Aarhus og Bakken Bears værter for semifinaler og finaler i den europæiske klubturnering ENBL, European North Basketball League. Der har aldrig før været afholdt europæiske finaler i Danmark, så det er med historiens vingesus i ørerne, at op mod 3.500 tilskuere sætter sig i sæderne i Sparekassen Danmark Basketball Center i det nordlige Aarhus tirsdag og onsdag.

Tirsdag 9. april afvikles semifinalerne. Kl. 16 spiller RSW Liege (Belgien) mod CSO Voluntari (Rum), mens Bakken Bears skal i aktion mod BC Siauliai (Litauen) kl. 19. Onsdag er der bronzekamp kl. 16 og finale kl. 19.

Bakken Bears kan skrive historie ved at kvalificere sig til en europæisk finale. Tre gange før har klubben kvalificeret sig til en europæisk semifinale, men det sidste skridt er aldrig blevet taget.

Læs alt om ENBL Final Four her

En god Aarhushistorie

AGF Baskets U13-hold er blevet portrætteret i både Weekendavisen, TV 2 Øst og TV 2 Nyhederne. Artiklen i Weekendavisen havde overskriften ’Råb noget sødt’ og handlede om, hvordan basketballkulturen er helt anderledes end en sport som fodbold, med baggrund i DBBF’s børneregler. Det, der fangede mange i artiklen, var de to spillere Storm og Sebastians beskrivelse af måden, man snakker på, i basketball:

»Hvis nogen råber her, så er det ’kom igen!’ eller ’du ka’ godt!’« forklarer Storm.

»Ja, præcis,« svarer Sebastian. »Til basket prøver dine hold­kammerater at hjælpe dig med at blive bedre i stedet for at skubbe dig ned.«

Træner Søren Gam fortæller, at U13-holdet i løbet af sæsonen er gået fra 16 til 40 spillere, fra ti forskellige skoler i Aarhus. Han giver noget af æren for væksten til medieomtalen, idet en inkluderende kultur appellerer til nogle forældre, men ifølge ham er det vigtigste, at børnene snakker positivt med hinanden om sporten.

-I virkeligheden stiller vi os bare til rådighed, fortæller den aarhusianske træner. Spillerne snakker sammen henne i skolen og vi har nærmest en hel 5. klasse, der spiller sammen. Så snart nogle stykker begynder, og har det sjovt, trækker de andre med. De nye begynder, fordi de andre allerede er der.

Det er en beskeden træner, vi har med at gøre, for indbygget i trænernes måde at gøre tingene på, er nogle principper omkring at fokusere på spillere på alle niveauer, og det giver resultater. På trods af at nogle spillere har spillet længe, mens andre ikke har så meget erfaring, har klubben tilmeldt to lige gode hold til turneringen og spillerne træner stadig sammen, også fordi det er vigtigt socialt.

Læs hele artiklen om basketballs medlemsfremgang med fokus på tre helt forskellige klubber her.

DBBFEM

HORSHERRER